okt 27
Ny udgivelse
icon1 admin | icon2 Bøger, Udgivelser | icon4 27. oktober, 2008 | icon3 1 kommentar »

 

Så er det i dag “Louises Dagbog, L for Louise”, udkommer.

Louise er Mikkels storesøster i  TV2´s julekalender Mikkel og Guldkortet. Læs hendes dagbog og lær hende at kende. Dagbogen kan læses selvstændigt og uafhængigt af julekalenderen.
Louises Dagbog blev skrevet  i sommeren 2007 med planlagt udgivelse sidste år. Men da TV2 valgte at udskyde julekalenderen Mikkel og Guldkortet til i år, har der været usikkerhed om bogen overhovedet udkom. Men nu er den her. 
Louise er 16 år og lige begyndt i 2. G. Hendes venskab med Mette kommer på en benhård prøve, da der starter en ny pige i klassen, Sofie, som er vildt tjekket på den modelagtige måde. Louise bliver kæreste med Adam, men det er slet ikke let, og måske er de faktisk kun halvkærester?
Og så er der lige Sofies søde, kloge storebror… kan man på nogen måde have to kærester på en gang?
aug 19
Nye bøger
icon1 admin | icon2 Bøger, Udgivelser | icon4 19. august, 2008 | icon3 Ingen kommentarer »

Det er mandag morgen og Mia kan slet ikke finde noget tøj, der er godt nok. I sidste uge var det godt nok, men da var hun jo også bare Mia fra 8. b. Nu er alting anderledes. Hun er Mia, vinder af MGP, og den Mia kan ikke tage hvad som helst på.

Det er som en drøm. Mia soler sig i berømmelsen. Men hendes bedste veninde Karla er pludselig blevet så kedelig. Er de vokset fra hinanden?

Heldigvis vil Tine gerne med ud og shoppe. Hun ved alt om mode. En stjerne skal jo være smart. Så er der jo også Lau. Ham der blev nummer 2. Han er sød. Meget sød.

Lise er forelsket i Peter og drømmer om, at de skal være kærester. Måske er hun heldig til festen på lørdag?

Hvis bare hun havde drømmeblusen, som hun har kig på, så vil Peter ikke kunne undgå at synes hun er dejlig.

Hun prøver den henne i butikken. Hun må altså bare have den, men mor siger, at den er alt for dyr. Hvad skal hun gøre? Så får hun en tanke, hun aldrig har fået før. Hun kan nemt stikke blusen i tasken. Ingen vil opdage det. Mere når hun ikke at tænke. Hænderne gør det af sig selv. De propper blusen ned i tasken, ned i bunden, helt ned under bøgerne.