aug 31

Super lækre boller - meget nemme at lave.

ca. 10 stk

4 dl. koldt vand

15 gram gær

2 tsk salt

1 spsk sukker

1 dl. olivenolie

200 gram durummel

300 gram hvedemel

- Gæren røres ud i vandet. Bland sukker, salt og olie i. Rør de to slags mel i. Dejen skal være klistret.

- Dæk skålen til med film og stil den i køleskabet, hvor dejen hæver i ca. 8 timer eller natten over.

- Rør ikke ikke i den færdighævede dej! Med to spiseskeer formes bollerne og stilles på en bagelade.

- Drys med lidt durummel.

- Bages ved 200 grader i ca. 15 minutter eller til bollerne er gyldne og sprøde.

aug 29
Blåbærtærte
icon1 admin | icon2 Kager, Lækkert | icon4 29. august, 2009 | icon3 Ingen kommentarer »

Dej:

150 gram smør

250 gram hvedemel

4 spsk sukker

1 stor tsk vaniliesukker

vand

Fyld:

250 gram friske blåbær

80 gram marcipan i små stykker

- Smørret smuldres i melet. Tilsæt sukker og vaniliesukker. Samle dejen hurtigt med lidt koldt vand. Stil dejen køligt en times tid.

- Del dejen i to. Rul den ene halvdel ud og læg den i en tærteform.

- Hæld blåbærerne i og fordel marcipanen hen over.

- Lav et gitterlåg af resten af dejen.

- Bages ved 180 grader i ca. 35 minutter.

- Server lun med vanilieis, creme fraiche eller flødeskum.

aug 9
Blåbærmuffins
icon1 admin | icon2 Kager, Lækkert | icon4 9. august, 2009 | icon3 Ingen kommentarer »

Lækre, saftige og ikke alt for usunde…

ca. 12 store muffins

3 dl. mælk

1 æg

50 gram havregryn

6 spsk solsikkeolie

225 gram hvedemel

3 tsk bagepulver

1 nip salt

120 gram rørsukker

1 tsk vaniliesukker

150 gram blåbær - friske eller fra frost (optøet og afdryppet)

- Varm ovnen op til 190 grader.

- Bland mælk, æg og olie. Rør havregrynene i og lad det stå i mindst 10 minutter. Havregrynene skal suge noget af væsken, så blandingen bliver tykkere.

- I en anden skål blandes mel, sukker, vaniliesukker, salt og bagpulver.

- Hæld den tørre blanding i væsken. Rør hurtigt sammen og tilsæt blåbær. Dejen må gerne være lidt klumpet.

- Fordel dejen i muffinformene og bag dem i ca. 20 min eller til de er faste og gyldne.

- Kan evt. pyntes med sigtet flormelis eller glasur.

aug 8

Nem og lækker dessert uden mange kalorier.

Prøv den. Nu!

Til 4 personer

500 gram græsk yoghurt

50 gram flormelis

250 gram frosne hindbær

- Rør det hele sammen med en “let” ske til bærrene knuses let.

- Server straks i glas.

aug 7
Rugbrød
icon1 admin | icon2 Brød, Madpakke | icon4 7. august, 2009 | icon3 Ingen kommentarer »

Engang imellem kommer det over mig. Det med at bage rugbrød. Når jeg bliver  træt af Kohberg eller finder en ny opskrift. Jeg bager alt andet brød dagligt. Men rugbrød er lidt i perioder, fordi det aldrig rigtig bliver helt godt. Tungt og kedeligt.

Lige om lidt begynder en ny madpakkesæson. Og det ville jo være dejligt, hvis den bestod af hjemmebagt rugbrød. Jeg har lige taget brødet ud af ovnen, men det ser faktisk ud som om det er lykkedes. Hurra, hurra og så et hip!

1 superrugbrød (Hendes Verden, nr. 31 2009)

2-3 dage før - lav en surdej sådan her:

Rør lige dele rugmel og yoghurt naturel sammen (ca. 100 gram af hver), tilsæt 1/2 tsk groft salt, og en klump gær på størrelse med en nøddekerne. Rør sammen - tilsæt evt. lidt vand, så du får en grød-konsistens. Lad surdejen boble på køkkenbordet et par dage.

1 Rugbrød

surdejen

7 dl vand

2 spsk salt

700 gram rugmel

ca. 200 gram rugmel (næste dag)

- Opløs grøen i vandet og rør surdejen i. Tilsæt rugmel og salt. Rør godt, og lad dejen hæve 8-12 timer.

- Tilsæt rugmelet gradvist. dejen skal være som en stiv grød. Tag 200 gram surdej fra til næste bagning.

- Fyld dejen i en velsmurt form. Lad den hæve i 4 timer.

- Bag brødet ved 180 grader i 1 1/2 time eller til det lyder hult når du banker det i bunden.

- Køl brødet af og opbevar det i køleskabet.