De er ikke lige så fine, som de købte. Men de smager meget bedre. Så skide være med udseendet
12 stk
3 dl. lunken vand
25 gram gær
1 spsk olie
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 æg
ca. 600 gram sigtet speltmel (eller hvedemel - eller en blanding. Prøv også med grahamsmel)
Opskriften er bare en grund-opskrift. Prøv evt. at tilsætte en tsk kanel eller en håndfuld rosiner. Eller hvad med chokoladestykker?
- Gæren røres ud i vandet. Tilsæt olie, sukker, salt og æg.
- Tilsæt mel - lid ad gangen, og ælt til dejen er glat og lækker.
- Hæver i 45 minutter.
- Slå dejen ned og del den i 12 stykker. Tril hvert stykke til en pølse, der samles som en ring.
- Efterhæver på bageplade i 15-20 minutter
- Bring en stor gryde vand i kog og kog 2-4 ringe ad gangen i 1 minut.
- Sæt dem tilbage på pladen og pensl med æg.
- Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.










